Målsætning

 

Målsætning:

Tjæreborg Cycling er en motionscykelklub under Tjæreborg Gymnastikforening.TC Logo

Vi har en målsætning om at fremme cykelsporten i Tjæreborg med det sociale samvær i højsædet.

Vi har plads til den supermotiverede rytter samt motionister på alle niveauer.

Det forventes af medlemmerne, at de er villige til at træne tilstrækkeligt til at følge det niveau de vælger at deltage på. Uanset niveau skal medlemmerne forvente at skulle på cyklen 1 - 2 gange om ugen gennem hele sæsonen.

Det anbefales at nuværende samt nye medlemmer kommer på cyklen fra sæsonen start.

Som forberedelse til sæsonen kan anbefales deltagelse i Indoor Cycling i Tjæreborg Fitness - alle instruktørerne er ligeledes medlemmer i Tjæreborg Cycling.

 

Vedrørende træning:

Hold:

Der køres på to niveauer et øvet og et basis.

Basis niveau er for den relativt uerfarne deltager, hvor der stadig lægges vægt på indlæring af kørsel på hold og cykelteknik. Som udgangspunkt kan alle være med.

Øvet niveau er for den erfarne deltager. Der køres intervaller og høj intensitet.

Der vil være fastsat en kaptajn på alle ture, hvor denne har ansvaret for ruten og træning.

Det er vigtigt at kaptajnens anvisninger følges.

Alle ryttere skal køre med hjelm - kaptajnerne vil nægte ryttere at køre med såfremt de ikke bærer cykelhjelm.

Det anbefales at der tegnes kasko forsikring på cyklen - en normal indbo forsikring dækker som udgangspunkt ikke uheld på cyklen.

På træningsture skal der medbringes slange, pumpe og andet udstyr der gør at du kan holde dig kørende. 

Alder:

P.t. har Tjæreborg Cycling ingen juniorhold.

For at imødekomme yngre rytterer har klubben følgende principper omkring alder og deltagelse:

Medlemmer kan optages når de er fyldt 16 år, der er ingen øvre aldersgrænse. Den enkelte er ansvarlig for egen cykel og egen hjemtransport såfremt det skulle blive nødvendigt.

Dispensation kan gives til unge der er fyldt 15 år. Her skal alle ture ske i følge med voksen rytter der har ansvaret for den unge rytter. Den voksne må IKKE være en af kaptajnerne.

Givet vi klubben ikke har erfaringer med unge ryttere forbeholder vi os retten til løbende at tilpasse principperne således at det sikres at alle få en god og sikker cykeloplevelse.

 

Medlemsskab:

Tjæreborg Cycling er en klub hvor vi gerne vil have at mange laver lidt i stedet for få der laver meget. Alle i klubben er derfor kontingent betalende medlemmer og målsætningen er at så mange som muligt af klubbens medlemmer bidrager aktivt med hvad end de kan byde ind med. Vi vil gerne have en klub der er langtidsholdbar og hvor aktiviteter og udvikling i klubben ikke er bundet op på enkelt medlemmer.